Der er flere og flere, der læser kriminalromaner. Og man må bare sige, at der er noget over krimierne, som tryllebinder os. Genren har god plads til interessante personskildringer og beskrivelser af miljøer, der vækker fantasien og forestillingsevnen til live hos de fleste. Og med sit ofte spændende plot og indbyggede mysterium er krimigenren perfekt underholdning for læsere over hele verden. Og der er nok at tage fat i, hvis man gerne vil læse.

Jonas Moström skriver fængslende i sin roman, Midnatspiger, om en række voldtægter og drab begået mod kvindelige studerende ved universitetet i Uppsala. Der er festuge på universitetet, og en række voldtægter bliver begået, kulminerende med et drab, hvor kvindeliget bliver udstillet af drabsmanden på universitetets anatomiteater. En makaber drejning, der får alle til at frygte det værste. Spændingen i Midnatspiger er til at tage og føle på.

Gamle kolleger mødes

Psykiateren Nathalie Svensson bliver sat på sagen i samarbejde med kriminalkommissær Johan Axberg. De to kender hinanden og har haft et godt samarbejde på en tidligere sag. Sammen giver de sig til at forsøge at opklare forbrydelsen og kommer på sporet af et hemmeligt samfund med stort had til kvinder. Der anholdes også en mistænkt i sagen. Hvad der efterfølgende sker, og hvordan sagen opklares, skal naturligvis ikke afsløres her.

Midnatspiger er tredje bind i serien om Nathalie Svensson og Johan Axberg og deres fantastiske samarbejde om at opklare forbrydelser. Der er en stemning og en miljøbeskrivelse i Midnatspiger, der, sammen med den grundige personskildring, gør romanen særdeles læseværdig. Man rives med i de spændende historier og føler sig ansporet til at deltage i opklaringen af de makabre mordgåder. Det er kriminallitteratur, der ikke skuffer læseren.

Den nordiske krimi

Midnatspiger er et eksempel på den fremadstormende undergenre af kriminallitteraturen, som kan betegnes som den nordiske krimi. Her er personernes karakterer helt fremme, samtidigt med at læseren føres ind i de spænende miljøer, hvor handlingen udspiller sig. Der lægges vægt på realisme og relationer karaktererne imellem. For læsere, der holder af denne genre, er Midnatspiger et anbefalelsesværdigt bekendtskab. En krimihistorie på meget højt plan.